Nå du blev nok lidt nysgerrig va’? Men så må jeg jo hellere stille din nysgerrighed.
Jeg er en glad dreng fra 1969, der stadig bor alene, da verdens dejligste pige, endnu ikke har fundet mig.
Mit liv, uha da da. Jeg blev født den 11. marts 1969 på Grindsted Sygehus, blev døbt i Tamdrup Kirke 13. april, og gik så og hyggede mig derhjemme. I 1976 startede jeg i 1. klasse på Sønder Nissum Skole, det er ude vestpå. Her gik jeg dog ikke så længe, for vi flyttede til Ikast, hvor jeg fortsatte 1. kl. på Nordre Skole.
I februar 1980 var jeg den nye knægt i 4.D , på Skæring Skole, hvor jeg gik ud af 10. klasse i 1986. Det stoppede mig dog ikke fra at lære noget.
Det sidste halvår af ’86, gik jeg på Kogtved Søfartsskole, da jeg ønskede at blive styrmand. Første halvår af ’87 var jeg langt hjemmefra, for efter søfartsskolen blev jeg tilbudt at fortsætte min uddannelse ombord på Skoleskibet Danmark, dette kunne jeg ikke sige nej til. Jeg fandt dog ud af at jeg ikke ville være styrmand, jeg syntes det mindede for meget om et skrivebordsarbejde, men inden jeg blev landkrabbe igen, nåede jeg at krydse Atlanterhavet 2 gange, som besætning på en af de sidste store Fuldriggere.
Jeg var så heldig at få en nyt job, som bademester i Auning Svømmehal. Det holdt dog ikke ret længe, da jeg skulle ind til forsvaret. Jeg startede ved Sønderjyske Artilleriregiment, i Varde, den 10. januar ’88, og blev der i 2 år. De næste 1½ år, havde jeg nogle småjobs, og jeg tog erhvervskort til bus, hvilket var meget smart, for det betød at jeg den 10. september ’91 startede som bybuschauffør ved Århus Sporveje. Min tilknytning til ÅS stoppede i 2006. Det var nogle gode år, og det har givet mig en uddannelse. For i 2003 fik jeg svendebrev som “Chauffør til personbefordring”. Som man dog kan bliver klogere, for den 30. november 2009 blev jeg færdig som “IT-supporter“, sjovt at tænke sig, at jeg droppede styrmand pga. pc-arbejdet.
Hvor er det godt man ikke kan forudse fremtiden, jeg kom tilbage bag rattet, og blev taxi-/buschauffør ved Ejstrupholm Taxi, så en kort stund ved 4*35 Kolding (nu TaxaSyd), for så at køre for Århus Taxa, og da min vognmand ønskede at skifte selskab, blev det i december 2015 et skifte til Dantaxi dog fortsat i Århus. Det er slut, jeg har sluppet rattet for at blive IT-mand. Den 2. oktober 2017 startede jeg i fleksjob, som kursus koordinator på Vilt (et samarbejde mellem Systemcenter Randers og Makers), æv æv, vi fik ikke kunder nok, så jeg blev fritstillet. Mig og ledighed er ikke en god cocktail, så efter bare 1½ måned blev jeg ansat som webmaster ved P2P-transit.
Min fritid bruger jeg på min PC, og tager gerne på ture rundt i landet, nå ja også rundt i verden, når “tiden” tillader det. Når jeg er afsted, har jeg startet en ny hobby, jeg fotografere meget, hvilket du kan se i mine billedserier.
For at nyde naturen og freden, lystfisker jeg lidt.
Men noget af det bedste jeg ved er, at blive helt væk i en god film, som f.eks. “Danser med Ulve” eller “Jagten på Røde Oktober“.
Her på falde rebet, inden du falder helt i søvn, vil jeg da lige tilføje, at rundt på nettet er jeg kendt som Therkules.